Hovitemus figuren blev opfundet i efterårsferien 2000 mens jeg var pædagogstuderende.
På dette tidspunkt blev en udstilling om Tut-Ankhamons garderobe på
Moesgårds Museum anledning til endnu et samarbejde, denne gang omkring et Forsøg og Udviklingsprojekt med Jydsk Pædagog Seminarium.
Samarbejdet bestod i et teaterprojekt, hvor en gruppe pædagogstuderende
og to dramalærere iscenesatte en lille forestilling med temaet: ”pædagogen som kulturformidler”.
Den pædagogisk opgave var at give de børn, der besøgte Museet, nogle oplevelser som kunne give forståelse
for hvad udstillingen handlede om.
Efter flere dage med hjernevridning rundt om bordet, fandt vi så ud af, hvordan vi skulle gribe det an. Vi ville simpelt hen skabe nogle “tableauer”, der forestillede livet
i det gamle Egypten.
Samtidig skulle en af os fortælle historien om den lille Tut, der blev kronet til konge
som otteårig.
Jeg blev opfordret til at spille rollen som historiefortælleren. Og det blev i denne forbindelse, at jeg fik ideen til at opfinde en fantasifigur, der havde evne til at rejse gennem tiden og
derfor kunne få meget at vide. Figuren er en troubadour og kom til at hedde ”Hovitemus”,
som han selv forklarede publikum efter at have sunget en sang akkompagneret af sin oldgamle mandolin.
Som en del af projektet udarbejdede jeg manuskriptets tekst, sange og musik. Derudover
lavede jeg også redigering af den video, som blev optaget under to af de mange forestillinger, der blev opført.