En lille prik på Europas kort
Der i nord, hvor havet er sort
I nordens kulde, hvor der er blæst og regn
Hvor alt var anderledes, fra min kendte egn
Her førte mig skæbne, her endte min rejse
Her søgte jeg ly ved varmende pejse
Her skæbne valgte, jeg en dag skulle stanse
Og til livets musik, jeg skulle danse
Indtil dagen vil komme, hvor jeg må mig hvile
Gennem livet rejsen, dulmer smerte med smile.
Gico 29.9.2005
Forlisende i et hav af ord
drukner jeg i håbløs anstrengelse
i det spinkle håb at finde redning:
En lille klippeblok af stilhed
hvori ingen lyd er tilladt.
I dette hav af ord.
Jeg længes efter
at opleve
alt det, der ikke er verbalt.
Jeg begær af lyst
for simpelthen sige
hvad jeg bære i mig.
Men,
som et vrag svømmer jeg
over dine ords bølger.
Hvis en dag du ville tie
kun for et kort øjeblik
ville vi sammen
starte en ny leg.
Dannet af stilheder
som kalder til hinanden.
Dannet af kroppe
som elsker med hinanden.
Den grå ulv skræmme væk jeg ville
som tilslører drømmene,
både dine og mine.
Og på et stille sejlskib, som ikke frygter kærlighed …
sammen lægge til ved livets ø!
Nyeste kommentarer
21.03 | 18:24
ciao gico come stai? Lone