Et moderne stykke i middelalderstil…
En noget forkælet teenagedatter
nægter at følge sine konventionelle bondeforældres normer og drømmer om noget anderledes og spændende, fri for kedelige daglige gøremål som madlavning, rengøring osv. En soldat er ligeledes fanget i en autoritær
sammenhæng, hvor han skal stå på vagt og fryse og kede sig. En munk er fanget i religiøse fordomme og rigide forestillinger samt falsk fromhed, idet han samtidig er fanget i alkoholisme. Alle er således fanget på den ene
eller anden måde, og det er ikke let for pigen at slippe fri, fordi hendes drømme i første omgang udnyttes af en heks, som frister hende med en karriere via hekseskole, en parallel til hvordan unge i nutiden fristes af f.eks. modelverdenen
og for de flestes vedkommende lider nederlag. Udover de nævnte personer spiller en mystisk person ved navn Hovitemus en afgørende rolle, både som fortæller i begrænset omfang, men især som den, der ”lytter her og
lytter der” og i sidste ende binder trådene sammen og hjælper til en lykkelig slutning, nemlig ved at træde frem for munken, som ellers er midt i en krise og beder til gud på en rablende og fortvivlet måde, hvor han så
pludselig hører en stemme….Hovitemus har tidligere hørt hvordan pigen og soldaten drømmer om hinanden uden at vide, den anden eksisterer. Nu får han munken til at forstå, at han skal hjælpe disse to unge til forening….
I mellemtiden har pigen prøvet at være på hekseskole, men har opdaget, at det både er ulækkert at koge suppe på edderkopper og
snogeslim, svært at lære lange trylleremser udenad, og at der også skal gøres rent med heksens kost. Hun er kommet grædende hjem til forældrene igen. Bedst som hun ligger og græder snot på moderens skulder,
træder så soldaten og munken ind. Pigen løfter hovedet med et ryk, og bliver øjeblikkeligt forelsket ved synet af soldaten. Får travlt med at tørre øjnene og glatte kjolen. Soldaten frier til pigen og munken lægger
deres hænder sammen .
Fælles dans og musik.